Kram i overflod ventede på Im og Suthida
Limousine stod parat til at bringe mor og datter til Aabybro
Opdateret 23. maj 2022 kl. 14:15
NORDJYLLAND: Im Nielsen og hendes mor Suthida kom lørdag formiddag med fly til Aalborg Lufthavn, og her ventede bedsteforældre, skolekammerater og støttegruppe spændt på at tage imod dem.
Børn fra Aabybro Skole havde taget opstilling med flag og balloner i ankomsthallen og råbte Im, Im, Im. Og der var stor kamp blandt børnene om, hvem der skulle have de første store kram fra Im.
Også bedsteforældrene Roland og Inger Nielsen havde taget turen fra Aabybro til Aalborg for at sige velkommen hjem.
- Det er dejligt, at de er hjemme igen, siger Inger Nielsen.
Limousine og flagallé
Uden for lufthavnen ventede en limousine på at bringe Im og Suthida Nielsen de sidste 15 kilometer fra lufthavnen til Aabybro, og i Aabybro var flagalléen sat op for at byde mor og datter velkommen hjem.
Borgerne i Aabybro har gennem hele forløbet været en stor støtte for Suthida Nielsen, og de har kæmpet utrætteligt for den thailandske kvindes sag.
Blandt andet har vennerne sørget for, at kvindes lejlighed igen er møbleret, som de forlod den.
Hjemkomsten markeres på næste lørdag med en stor fest på skolen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.