Sport

Krickau om Aalborg: De bør slutte i toptre

Skanderborgs træner har store forventninger til Aalborg Håndbold

Nicolej Krickau ser frem til mødet med Aalborg Håndbold. Arkivfoto: Frank Cilius/Scanpix
Nicolej Krickau ser frem til mødet med Aalborg Håndbold. Arkivfoto: Frank Cilius/Scanpix Scanpix Denmark

SKANDERBORG: Lørdag eftermiddag klokken 16.15 tørner Skanderborg Håndbold og Aalborg Håndbold sammen i Morten Børup Hallen, og værternes cheftræner har stor respekt for Aron Kristjánssons Aalborg-mandskab, der er kommet fra land med to sikre sejre i 888ligaen.

- Jeg er ret imponeret. Jeg synes allerede, det er tydeligt, at Aron har fået sat sit aftryk, og når man kigger på spillermaterialet, er holdet noget mere kompetent end de seneste år, siger Nicolej Krickau, der forudser en svær kamp i det østjyske.

- Traditionelt set har vi klaret os udmærket mod Aalborg på hjemmebane, og vi håber da også på at kunne gøre et eller andet. Jeg tror dog, det bliver vanskeligt, erkender Nicolej Krickau.

Skanderborg-træneren har KIF Kolding København som svag favorit til at løbe med DM-titlen, men han forventer samtidig, at Aalborg Håndbold kommer til at blande sig i topstriden.

- Jeg ser klart Aalborg i en semifinale, og de bør også slutte i toptre i grundspillet, vurderer Nicolej Krickau.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden