Krifa åbner jobcenter i Aalborg
Nordjysk job- og karrierecenter del af ny strategi for Kristelig Fagbevægelse
Opdateret kl. 13:24
AALBORG: Kristelig Fagbevægelse åbner et Job & Karrierecenter Nordjylland. Det kommer til at ligge i Kristelig Fagbevægelses nuværende lokaler på Gasværksvej 4 i Aalborg.
Over hele landet åbner Kristelig Fagbevægelse i alt seks Job & Karrierecentre. De er ifølge Krifa udtryk for en ny strategi om ikke blot at hjælpe kunder med problemer, men også give inspiration og udvikling til kunder i job.
- Vi vil være der for vores kunder midt i et velfungerende arbejdsliv. For at give dem sparring og inspiration til at udvikle sig, komme videre og måske skifte spor. Vi vil være mere forebyggende og fremadrettede og ikke bare være et sted, vores kunder kontakter, hvis de bliver ledige eller løber ind i problemer med deres arbejdsgiver, siger Henrik Mathiesen, der er chef for Job & Karrierecenteret i Nordjylland.
De seks centre får i alt 55 ansatte, heraf 9 i Aalborg.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.