Krigen om kridtgraven

Fredninger i Danmark

I dag har støvet fra fortidens cementproduktion lagt sig, og det, de fleste lægger mærke til, når de kører gennem Dania, er de karakteristiske gule huse, der vel bedst beskrives som Jyllands svar på Nyboder.

Men Dania byder også på en kæmpemæssig kridtgrav, der strækker sig over et område på mere end 30 hektar. Og det er netop kridtgraven, der nu er blevet gentand for en ophedet debat.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) har nemlig orienteret Mariagerfjord Kommune om, at man vil rejse en fredningssag for Dania Kridtgrav, hvor man opfordrer kommunen til at ”indtræde som medrejser på fredningssagen”, som det fremgår af skrivelsen til kommunen.

Men selvom sagen endnu ikke er kommet på dagsordenen i teknik- og miljøudvalget, er udvalgsformand Jørgen Hammer Sørensen (DF) på forhånd skeptisk overfor fredningen.

- Kridtgraven bliver jo ikke brugt af nogen, så jeg har svært ved at se, hvorfor en fredning af området er så vigtig for Danmarks Naturfredningsforening, siger han.

Dialog er gået i vasken

Ifølge DN’s medarbejder Kaare Tvedergaard Kristensen, der bestyrer den konkrete sag, har DN valgt at rejse en fredningssag for at fremtidssikre kridtgraven.

- Vi anser Dania Kridtgrav som et område af national og international værdi. Der er mange sjældne og beskyttede arter - både planter og dyr - og dem vil en fredning være med til at sikre, siger han.

I skrivelsen til Mariagerfjord Kommune fremgår det, at DN fortsat er i dialog med lodsejerne og FLSmidth, som har et forskningscenter ved kridtgraven.

Men lodsejer Anna-Grethe Floor, som købte Dania sammen med sin nu afdøde mand Uffe Eriksen i 2000, kunne ikke være mere uenig.

- Dialog? Der er ikke noget at tale om, for jeg vil slet ikke være med til en fredning, siger hun.

Kaare Tvedergaard Kristensen erkender, at dialogen ikke længere er til stede.

- Det er nok mere blevet en monolog fra vores side, siger han.

Cementkoncern siger nej

Anna-Grethe Floor er dog langt fra alene om at være imod en fredning af kridtgraven.

Jens Almdal, lande- og udviklingschef for cementkoncernen FLSmidth, som driver et forskningsanlæg ved kridtgraven, er heller ikke interesseret i, at området skal fredes.

- Vi er absolut ikke interesserede i en fredning af kridtgraven. Vi vil jo gerne have friheden til at drive vores virksomhed i området, siger han og tilføjer, at han ”aldrig har været med til en fredning, som ikke har betydet begrænsninger”.

FLSmidth flyttede blandt andet sit forskningsanlæg fra København til Dania i slutningen af 1990’erne på grund af områdets gunstige miljøtilladelser i forhold til støj, støv og røggasser samt den fysiske plads.

Men det kan meget vel betyde et farvel fra FLSmidth, som beskæftiger 35 medarbejder på anlægget i Dania, hvis fredningen bliver gennemført.

Kaare Tvedergaard Kristensen fra DN vil hverken udtale sig om, hvad det kommer til at koste at vedligeholde området, hvis en fredning bliver gennemført, eller hvor meget en eventuel erstatningen kommer til at lyde på.

- Det er for tidligt at sige noget om endnu, konstaterer han.

Sagen bliver ifølge DN’s planer indbragt for Fredningsnævnet til efteråret, som herefter skal tage stilling til forslaget.