Teater

Krigsspil kan begynde

Det Hem’lige Teater skæver dog lidt mod himlen og håber på mest muligt tørvejr til udendørs forestilling

Luderne på vej ind i Byen i forventning om at gøre gode forretninger. når slaget er overstået (Amalie Cloos, Emilie Andersen, Mathilde Nørbalk og Karina Søgaard). Foto: Henriette Rise
Luderne på vej ind i Byen i forventning om at gøre gode forretninger. når slaget er overstået (Amalie Cloos, Emilie Andersen, Mathilde Nørbalk og Karina Søgaard). Foto: Henriette Rise

AALBORG: De tjekker vejrudsigten næsten time for time i de her dage hos Det Hem’lige Teater i Aalborg, for snart går det løs med udendørsforestillingen ”Død By”.

Premieren er onsdag aften kl. 20 ved den gamle skole i Kjellerupsgade, der er hjemsted for amatørteatret i det daglige. I de næste uger er det ellers så fredelige skoleområde omdannet til en bydel i krig med blod og elendighed.

Død By fortæller en historie om krig, bagmænd og ofre. Stykket er inspireret af fortællingen om Skipper Clement, som i 1534 med sin bondehær besejrede den jyske adelshær, der var sendt ud for at knuse oprøret.

Men teaterleder Pia Bredow understreger, at temaet i Det Hem’lige Teaters fortælling er helt aktuelt og kan overføres til konflikterne i Syrien, Gaza og andre brændpunkter.

Stykket spilles onsdage, torsdage, lørdage og søndage i perioden 20.-31. august om aftenen. Hvis altså vejret tillader det, for bliver det silende regn, er aflysning en mulighed.

- Vi bruger både strøm og fyrværkeri, som ikke har det så godt med vand, så vi løber ingen chancer, siger teaterleder Pia Bredow.

Gå til relaterede emner

Forsiden