seksualforbrydelse

15-årig dreng fængslet for at voldtage sovende 14-årig pige

15-årig dreng skal tilbringe de næste fire uger på en lukket institution. Han nægter sig skyldig i voldtægt.

Fredag er en 15-årig dreng blevet varetægtsfængslet for at have voldtaget to piger på henholdsvis 13 og 14 år i løbet af november sidste år.

Det har en dommer i Københavns Byret besluttet.

Drengen skulle i det ene tilfælde, der skal have fundet sted 5. november sidste år, have tiltvunget sig samleje med den 13-årige pige i et cykelskur ved Valby Station i København.

I det andet tilfælde skulle han have gjort det samme med den 14-årige sidst i november, mens pigen lå og sov. Han skulle ifølge sigtelsen også have stukket fingre op i pigens underliv.

Den 15-årige dreng er blandt andet blevet sigtet efter paragraf 216, der handler om voldtægt.

Drengen er blevet varetægtsfængslet i surrogat i fire uger.

Når en person varetægtsfængsles i surrogat dækker det over, at vedkommende ikke fængsles i en almindelig arrest. Det kan i stedet være, at den unge fængsles på en lukket institution.

Drengen har under fredagens grundlovsforhør nægtet sig skyldig.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden