Politi

17-årig kørte galt på motorcykel og er i kritisk tilstand

Lørdag aften kørte en 17-årig galt på motorcykel i Kolding. Søndag er han fortsat i kritisk tilstand.

En dreng på 17 år er indlagt på Aarhus Universitetshospital efter en ulykke på motorcykel. Drengen er i kritisk tilstand. (Arkivfoto).
En dreng på 17 år er indlagt på Aarhus Universitetshospital efter en ulykke på motorcykel. Drengen er i kritisk tilstand. (Arkivfoto). Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

En dreng på 17 år er i kritisk tilstand, efter at han lørdag aften kørte galt på motorcykel på Cypresvej i Kolding.

Det oplyser vagtchef ved Sydøstjyllands Politi Rune Nielsen.

Han fortæller, at politiet fik meldingen om ulykken klokken 20.41.

Ulykken skete, da teenageren mistede herredømmet over motorcyklen, som han ikke har tilladelse til at køre.

- Han mister herredømmet, kører ind over et græsareal og ind i en carport, siger Rune Nielsen.

Ingen andre var involveret i ulykken. Den 17-årige blev overført til Aarhus Universitetshospital.

Den seneste melding søndag er, at han fortsat er i kritisk tilstand.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden