18-årig er tilbageholdt: Mistænkes for drab i Østgrønland
Ifølge politiet er en 18-årig, der er mistænkt for drab, i familie med det 42-årige offer.
En 18-årig mand, som er mistænkt for et drab på en 42-årig mand i Østgrønland, skal være tilbageholdt i foreløbigt 28 dage.
Det besluttede en dommer lørdag, oplyser vagtchef ved Grønlands Politi Gedion Qvist til det grønlandske medie Sermitsiaq.AG søndag eftermiddag.
Den 18-årige blev anholdt lørdag, efter at politiet tidligt om morgenen på årets første dag fik en anmeldelse om et muligt drab i bygden Sermiligaaq.
Politiet i Tasiilaq rykkede ud til bygden med en helikopter, og på baggrund af efterforskningen anholdt de lørdag den 18-årige mand.
Politiet har oplyst, at den 18-årige har en familierelation til den afdøde, men det er ikke uddybet nærmere hvilken.
Det er heller offentliggjort, hvordan den 42-årige mand ifølge politiet blev slået ihjel.
Ifølge vagtchefen har politiet søndag ikke yderligere til sagen.
- Nu afventer vi en retsmediciner, så liget kan obduceres. Vi har på nuværende tidspunkt ikke flere oplysninger, siger han til Sermitsiaq. AG.
/ritzau/
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.