Krimi

18-årig havde økse i bukselinningen og knojern i hjemmet

Hjemme hos en ung mand, der havde en økse i bukselinningen, fandt politiet blandt andet knojern og strømpistol.


Opdateret kl. 11:28

Da en civil betjent natten til tirsdag tog kontakt til en ung mand i midtbyen i Grenaa, lagde han mærke til, at den unge mand havde noget i bukselinningen.

Da betjenten identificerede sig selv som værende fra politiet og bad ham tage det frem, viste det sig, at den unge mand havde en økse stukket ned i bukserne.

Det skriver Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Betjenten bad den 18-årige om at lægge sig på maven og tilkaldte hjælp fra en kollega, der ventede i nærheden.

Den 18-årige havde også en peberspray i lommen, og på hans adresse fandt politiet en peberspray mere samt en kasse, der blandt andet indeholdt et knojern og en strømpistol.

Den 18-årige blev anholdt og sigtet for flere overtrædelser af våben- og knivloven.

Han er løsladt efter endt afhøring.

RITZAU

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden