Krimi

19-årig mand er sigtet for at stikke ung mand med kniv i Vejen

Politiet stødte natten til torsdag på en 18-årig mand i Vejen og så, at han havde skader fra knivstik.

En 19-årig mand er i politiets varetægt og skal muligvis fremstilles i grundlovsforhør i forbindelse med et knivstik i Vejen natten til torsdag.
En 19-årig mand er i politiets varetægt og skal muligvis fremstilles i grundlovsforhør i forbindelse med et knivstik i Vejen natten til torsdag. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Politiet har anholdt en 19-årig mand i forbindelse med et knivstikkeri på en 18-årig mand i Vejen natten til torsdag.

Det oplyser Michael Henriksen, der er vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi.

- Vi har en 19-årig mand i vores varetægt med henblik på sagsbehandling og mulig fremstilling i grundlovsforhør. Han er sigtet for kvalificeret vold, siger Michael Henriksen.

Den 18-årige mand er på hospitalet, men har umiddelbart ingen alvorlige skader.

Politiet traf manden klokken 02.32 på Fynsgade i Vejen.

- Vi havde en patrulje ude, der stødte på den forurettede i nattelivet, siger vagtchefen og påpeger, at der har været mange folk i byen i hele kredsen.

- Da betjentene traf ham, så de, at han havde nogle skader og var blevet stukket med kniv. Så på den måde fik vi anmeldelsen, siger vagtchefen.

Den 19-årige var ikke på stedet.

- Der var noget efterforskning, der pegede på, hvem det kunne være, og så anholdt vi ham på en adresse i nærheden, siger Michael Henriksen.

Der vil i løbet af torsdagen blive truffet afgørelse om, hvorvidt den 19-årige mand skal stilles for en dommer.

Vagtchefen har ingen oplysninger om, hvorvidt de to mænd kendte hinanden i forvejen. Han kan heller ikke oplyse, om nogen af dem er kendt fra tidligere kriminalitet.

Politiet mistænker ikke, at det er banderelateret, lyder det videre fra Michael Henriksen.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden