Politi

20-årig anholdt for knivstikkeri på Lillejuleaften

En 20-årig mand er mistænkt for at have stukket en anden mand i maven med kniv.


Opdateret kl. 16:07

En 20-årig mand er blevet anholdt i København. Han er mistænkt for at have stukket en anden mand i maven med en kniv på Amager den 23. december.

Det oplyser Københavns Politi på Twitter.

Manden vil blive fremstillet i grundlovsforhør onsdag med krav om varetægtsfængsling.

Knivstikkeriet skete ved Peder Lykkes Vej på Amager den 23. december. Politiet fik anmeldelsen klokken 8.31.

Offeret var en 30 årig mand, oplyser Københavns Politi tirsdag.

Manden blev stukket i maven og blev kørt på hospitalet for at blive opereret.

Politiet oplyste senere på dagen til B.T., at mandens tilstand var stabil.

Københavns Politi meldte ikke umiddelbart noget ud om, hvad de formoder, at motivet til knivstikkeriet er.

Den 20-årige vil blive fremstillet i grundlovsforhør onsdag. Det er uvist, hvornår og hvordan manden forholder sig til sigtelsen mod ham.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden