Krimi

20-årig mand blev stukket i ryggen

To kom tidligt søndag op at toppes i Hvalsø, og en yngre mand blev stukket med kniv. Han er uden for livsfare.

Midt- og Vestsjællands Politi er søndag til stede i Hvalsø, hvor der har været knivstikkeri. (Arkivfoto).
Midt- og Vestsjællands Politi er søndag til stede i Hvalsø, hvor der har været knivstikkeri. (Arkivfoto). Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

En yngre mand er tidligt søndag morgen blevet stukket med kniv i ryggen i Hvalsø.

Manden, der er 20 år, er blevet fløjet til behandling på hospitalet og meldes uden for livsfare. Det fortæller vagtchef Christian Thorup fra Midt- og Vestsjællands Politi, der fik anmeldelsen omkring klokken 06.30.

Knivstikkeriet skete formentlig under en uoverensstemmelse, som skete i slutningen af en aften, hvor der havde været fest og druk.

- Det er nogen, som er kommet op at toppes, og det ender med, at den ene part bliver stukket i ryggen, siger vagtchefen.

Den 20-årige er ifølge Christian Thorup i hvert fald blevet stukket en gang. Knivstikkeriet fandt sted på gaden.

Politiet er søndag formiddag fortsat til stede i området og har endnu ikke fået fat i den formodede gerningsmand.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden