20 til 25 mortergranater fundet ved sø på Falster
Flere granater skal fredag morgen bortsprænges på stedet ved Møllesø i Eskilstrup, oplyser politi.
Mellem 20 og 25 mortergranater skal fredag bortsprænges, efter at politiet klokken 17.20 torsdag fik en anmeldelse om, at de lå på bredden ved Møllesø på Møllesøvej i Eskilstrup på Falster.
Det oplyser vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Joy Haensel natten til fredag.
Efter at politiet havde modtaget anmeldelsen, blev en patrulje sendt til stedet. Derefter blev Forsvarets ammunitionsrydningstjeneste, EOD, kontaktet.
Det er EOD, der har vurderet, at det er nødvendigt at bortsprænge mortergranaterne på stedet.
EOD står også for sprængningen, der finder sted ved morgenstunden fredag, oplyser Joy Haensel.
Der er tale om gamle granater, der har ligget i vand i længe, fortæller vagtchefen.
/ritzau/
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.