I første halvdel af 90'erne står politiet med et problem.

På få år er lokalområdet blevet raseret af omkring 200 påsatte brande, men beviserne er ganske få.

I løbet af 1995 begynder situationen at spidse til. Politiet har øje på én bestemt mand, som de ad flere omgange har forsøgt at skygge, dog uden at fange ham i noget ulovligt.

Politiet får derfor den idé at anvende elektronisk udstyr, der kan overvåge mandens kørsel - og så klapper fælden.

Den hovedmistænkte 48-årige mand bliver anholdt og i første omgang sigtet for otte tilfælde af brandstiftelse.

Men er det overhovedet lovligt, at politiet på den måde overvåger borgere, der hverken er sigtet eller dømt? Det bliver ét af de centrale spørgsmål i sagen, der 20 år ud i fremtiden kommer til at danne præcedens for politiets muligheder for at overvåge borgerne med GPS.