21-årig mand alvorligt kvæstet i sammenstød med lastbil
Føreren af en personbil er med politieskorte kørt til sygehuset efter en voldsom ulykke ved Frederiksværk.
En 21-årig mand blev onsdag eftermiddag alvorligt kvæstet, da han i sin personbil stødte sammen med en lastbil.
Det oplyser Nordsjællands Politi på Twitter.
Ulykken skete på Hillerødvej ved Frederiksværk.
Føreren af personbilen er kørt med politieskorte til sygehuset. Politiet kan ikke oplyse nærmere om hans tilstand.
- Teknisk støtte og bilinspektør skal undersøge årsag til ulykke, lyder det på Twitter.
I forbindelse med teknikernes arbejde er Hillerødvej spærret mellem Sandskårsvej i Frederiksværk og Strandvejen i Kregme, oplyser DR P4 Trafik.
De pårørende til den 21-årige er blevet underrettet.
/ritzau/
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.