Kriminalitet

22-årig overfaldet: Politiet leder efter en ældre mand

Natten mellem 1. og 2. august blev en 22-årig mand overfaldet med en flaske. Politiet søger nu vidner 

Arkivfoto: Henrik Bo

Opdateret kl. 12:27

SKAGEN: Politiet søger vidner til en voldepisode, som fandt sted natten mellem 1. og 2. august i Skagen. 

Det oplyser Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse. 

Episoden fandt sted på stisystemet vest for Skaterbanen i Skagen. En 22-årig gik ad stisystemet, da han blev overfaldet af en ældre mand, der passerede ham. 

- Der var en kort ordveksling mellem dem, hvorefter den unge mand blev slået i ansigtet med en flaske, siger politikommissær Michael Elkjær. 

Den 22-årig mand pådrog sig sår og skrammer i ansigtet efter slaget. 

Episoden fandt sted mellem klokken 00.15 og 01.00 natten til tirsdag 2. august. 

Politiet opfordrer alle, der har set noget eller har viden om sagen til at kontakte dem. 

- Vi er naturligvis interesseret i at få tilvejebragt identiteten på denne ældre mand, som vi mistænker for at have udøvet volden mod den 22-årige, siger Michael Elkjær. 

Politiet kan kontaktes på 114. 

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden