retsforfølgelse

22-årig mand sigtes for vanvidskørsel og uagtsomt manddrab

En 16-årig dreng mistede i sommer livet i ulykke ved Silkeborg. 22-årig mand stilles for en dommer i sagen.

Om aftenen 29. juni kørte en bil med to personer galt i Silkeborg. En 16-årig mistede livet på stedet, mens en 22-årig kom alvorligt til skade. Sidstnævnte er nu sigtet for vanvidskørsel og uagtsomt manddrab. (Arkivfoto)
Om aftenen 29. juni kørte en bil med to personer galt i Silkeborg. En 16-årig mistede livet på stedet, mens en 22-årig kom alvorligt til skade. Sidstnævnte er nu sigtet for vanvidskørsel og uagtsomt manddrab. (Arkivfoto) Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

En 22-årig mand var selv i livsfare, da han sammen med en 16-årig dreng var involveret i en soloulykke i Silkeborg i sommer.

Mens han overlevede ulykken, omkom den 16-årige.

Onsdag bliver den 22-årige stillet for en dommer ved et grundlovsforhør ved Retten i Viborg. Sigtelsen lyder på vanvidskørsel og uagtsomt manddrab. Det oplyser retten tirsdag eftermiddag.

Ulykken skete 29. juni.

- Der er tale om en soloulykke, hvor man mister herredømmet over bilen i en kurve og ryger af vejen og ind i nogle træer, fortalte Lars Even, vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi.

Vidner havde forinden set bilen komme kørende med høj hastighed.

Den 16-årige omkom på stedet, mens den 22-årige blev fløjet med helikopter til Aarhus Universitetshospital i Skejby i kritisk tilstand.

I bilen sad kun de to personer.

Politiet fik anmeldelsen om ulykken, der fandt sted på Platanvej i Silkeborg, om aftenen 29. juni klokken 21.39.

Det er ikke oplyst, hvordan den 22-årige forholder sig til sigtelsen.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden