Hærværk

23-årig smadrede rude på værtshus - nu får det konsekvenser

Politiet har fundet den formodede gerningsmand til hærværk begået fredag aften

En 23-årig mand fra Hanstholm smadrede en rude, da han var på en bytur fredag aften.
En 23-årig mand fra Hanstholm smadrede en rude, da han var på en bytur fredag aften. Arkivfoto

En smadret rude får nu konsekvenser for en 23-årig mand fra Hanstholm. Det oplyser lokalpolitiet i Thisted.

Det var værtshuset Rabalder Bar, der fredag aften blev udsat for hærværket, hvor en rude blev smadret. 

Episoden blev efterfølgende meldt til politiet, som mandag gennem efterforskning lykkedes med at finde frem til den 23-årige formodede gerningsmand.

Den unge mand er nu sigtet for hærværk, ligesom han af værtshuset selv er blevet meddelt, at han ikke længere er velkommen på Rabalder Bar.

Gå til relaterede emner

Forsiden