Politi

25-årig mand ramt af skud i maven i Vollsmose nytårsnat

Fem mænd er anholdt i sagen. De blev alle fem anholdt umiddelbart efter skudepisoden, fortæller vagtchef.

En 25-årig mand er nytårsnat blevet ramt af skud i boligområdet Fyrreparken i Vollsmose i Odense.

Det fortæller Milan Holck Nielsen, vagtchef ved Fyns Politi.

Manden er blevet ramt af skud i maven, men er uden for livsfare, lyder meldingen.

Fem mænd er blevet anholdt i sagen. De blev alle anholdt lige efter anmeldelsen klokken 02.29 natten til lørdag.

- Så skal efterforskningen vise os, om de har været indblandet i episoden eller ej, siger Milan Holck Nielsen.

Politiet kan endnu ikke afgøre, om skudepisoden har relation til bandemiljøet.

- Efterforskningen er desuden i fuld gang med at klarlægge forløbet, og hvad der er gået forud for skudepisoden, lyder det fra vagtchefen.

Politiet efterlyser vidner til episoden. Man formoder, at skudepisoden har fundet sted lige efter anmeldelsen.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden