Politi

25-årig mand ramt af skud i maven i Vollsmose nytårsnat

Fem mænd blev indledningsvist anholdt i sagen, men er siden blevet løsladt igen, lyder det fra vagtchef.

En 25-årig mand er nytårsnat blevet ramt af skud i boligområdet Fyrreparken i Vollsmose i Odense.

Det fortæller Milan Holck Nielsen, vagtchef ved Fyns Politi.

Manden er blevet ramt af skud i maven, men er uden for livsfare, og befinder sig lørdag eftermiddag i en stabil tilstand, lyder meldingen.

Fem mænd blev umiddelbart efter episoden anholdt for at have medvirket.

Alle fem er siden blevet løsladt igen, da efterforskningen ikke har kunnet danne grundlag for at fremsætte dem i et grundlovsforhør.

- De er dog fortsat sigtet i sagen for medvirken til ulovlig våbenbesiddelse, selv om vi ikke har fundet noget våben endnu, lyder det fra vagtchefen.

- Det handler om, at vi har en stærk mistanke.

Politiet kan endnu ikke afgøre, om skudepisoden har relation til bandemiljøet.

Efterforskningen er desuden i fuld gang med at klarlægge forløbet, og hvad der er gået forud for skudepisoden, lyder det fra vagtchefen.

Politiet efterlyser fortsat vidner til episoden. Man formoder, at skudepisoden har fundet sted lige efter anmeldelsen.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden