Overfald

Drama på åben gade: Han blev overfaldet af mænd med knive

Manden har relationer til det kriminelle miljø i Frederikshavn

Foto: Henrik Bo

Opdateret kl. 16:42

FREDERIKSHAVN: Politiet søger vidner til et groft overfald på en 27-årig mand i Frederikshavn natten til fredag. 

Mellem klokken 01 og 01.25 blev den 27-årig passet op af to mænd på Ørnevej i Frederikshavn, og han endte i slagsmål med dem. 

Under slagsmålet trak de to mænd knive, og den 27-årige fik et overfladisk snitsår på maven, inden det lykkedes ham at løbe fra stedet, fortæller politikommissær Peter Skovbak.

Den 27-årig har oplyst, at han ikke kender de to overfaldsmænd, og han har kun en sparsom beskrivelse af mændene:

Den ene mand beskrives som somalisk af udseende, mens den anden mand beskrives som sydlandsk af udseende.

Peter Skovbak oplyser, at den 27-årige har relationer til det kriminelle miljø i Frederikshavn, og det er politiets opfattelse, at motivet til overfaldet skal findes i denne relation.

Nordjyllands Politi vil gerne høre fra vidner, der har set noget før eller efter slagsmålet på Ørnevej.

Har man oplysninger i sagen, kan politiet kontaktes på telefon 114.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden