Overfald

28-årig udsat for grov vold i egen lejlighed: To mistænke har meldt sig selv

Tre mænd er nu blevet varetægtsfængslet for et groft overfald på en 28-årig mand i Frederikshavn

Foto: Henrik Bo

Opdateret kl. 19:43

FREDERIKSHAVN: Fredag meldte to mænd sig selv, efter politiet ledte efter dem i forbindelse med et groft overfald på en 28-årig mand i hans egen lejlighed i Frederikshavn.

De to mænd på henholdsvis 28 og 29 år blev fremstillet i grundlovsforhør lørdag, hvor de blev varetægtsfængslet i fire uger, fortæller politikommissær Peter Skovbak, Nordjyllands Politi.

I forvejen var en 33-årig mand blevet varetægtsfængslet for overfaldet, der skete om aftenen onsdag 1. marts. Her blev den 28-årige - ifølge sigtelsen - opsøgt af de tre mænd i sin lejlighed, og slået med både knytnæver og baseballbat, ligesom han også blev frarøvet sin mobiltelefon og et ur. 

Det lykkedes den 28-årige at stikke af fra volden, og politiet anholdt samme aften den 33-årige og opfordrede de to andre mænd til at melde sig selv.

Det tre mænd kendte deres offer i forvejen, og er i øvrigt også kendt af politiet i forvejen. De er sigtet for grov vold, røveri og hærværk.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden