29-årig mand stukket i låret med kniv i Ballerup
Politiet har afhørt en mand, der blev stukket i låret med kniv i Ballerup.
En 29-årig mand er tidligt lørdag blevet stukket i låret med en kniv omkring Centrumgaden i Ballerup.
Det fortæller vagtchef ved Københavns Vestegns Politi Henrik Andreasen.
Den 29-årige er uden for livsfare. En mulig gerningsmand er fortsat på fri fod.
- Vi har foretaget undersøgelser, men lige nu er der ingen anholdte, siger vagtchefen.
Centrumgaden ligger placeret tæt ved Ballerup Station, og knivstikkeriet er foregået ude i det offentlige rum.
Den forurettede er blevet afhørt, men det har ikke ledt politiet tættere på en gerningsperson, siger vagtchefen.
Politiet har ikke yderligere oplysninger i sagen for nuværende.
/ritzau/
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.