Røverier

30-årig fremstillet i grundlovsforhør: Så mange penge stak han af med

Manden tilstod to røverier og blev varetægtsfængslet

Arkivfoto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Aalborg har de seneste dage været ramt af flere røverier, som politiet mente hængte sammen. 

Nu viser det sig, at der er to forskellige gerningsmænd. 

Først meldte en 18-årig mand sig selv fredag aften for to røverier og et røveriforsøg. Han blev lørdag varetægtsfængslet til 16. januar. 

Lørdag eftermiddag var det så en 30-årig mand med bopæl i Aalborg, som mødte op på Politigården for at lette sin samvittighed. 

Han blev fremstillet i grundlovsforhør søndag middag og tilstod to røverier. 

Det ene blev begået mod 7-Eleven på banegården 26. december, og to dage senere gik det ud over SuperBrugsen på Sjællandsgade. Manden brugte kniv ved begge røverier. 

Den 30-årige blev varetægtsfængslet frem til 19. januar og protesterede ikke over dommerens beslutning. Han fortalte i grundlovsforhøret, at pengene skulle finansiere hans stofmisbrug. 

Ifølge anklager Søren Riis Andersen blev udbyttet fra røveriet mod 7-Eleven cirka 3000 kroner, mens han fik 11.000 kroner med fra SuperBrugsen. 

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden