30-årig mister livet i gokart-ulykke i Esbjerg

Politiet modtog 17.06 en anmeldelse om en gokart-ulykke i Esbjerg. En 30-årig mand er afgået ved døden.

En 30-årig mand er tirsdag afgået ved døden i forbindelse med en gokart-ulykke i bowlingcenteret Bowl'n'Fun i Esbjerg.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.

Politiet, som modtog anmeldelsen klokken 17.06, skriver ikke noget om de nærmere omstændigheder ved ulykken.

I øjeblikket befinder politiet og andre redningskøretøjer sig på stedet for at foretage undersøgelser af, hvad der kan være sket.

De pårørende er underrettet.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden