Krimi

31-årig mand opsøgte Mændenes Hjem i København med knivsår

Politiet leder fortsat efter en gerningsmand, der skal have stukket en 31-årig mand med en kniv.

Politiet har lørdag eftermiddag været til stede ved herberget Mændenes Hjem i København efter meldinger om en knivepisode. (Arkivfoto).
Politiet har lørdag eftermiddag været til stede ved herberget Mændenes Hjem i København efter meldinger om en knivepisode. (Arkivfoto). Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

En 31-årig mand har henvendt sig ved herberget Mændenes Hjem i København lørdag eftermiddag, efter at han er blevet stukket med kniv.

Han er uden for livsfare, siger vagtchef ved Københavns Politi Henrik Stormer.

- Mændenes Hjem er findestedet. Han har henvendt sig dernede med en stiklæsion, siger vagtchefen.

Ingen er endnu anholdt eller sigtet, og politiet leder derfor fortsat efter gerningsmanden.

Episoden skal have udspillet sig inden for misbrugsmiljøet, lyder det fra politiet.

Politiet har ikke haft mulighed for at tale med manden, da han fortsat er under behandling.

Det formodes, at manden er blevet stukket på en cafe ved Halmtorvet centralt i København.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden