Narkohandel

31-årig tilstår salg af over et kilo kokain

En 31-årige mand er en del af et større sagskompleks om handel med hård narko


Opdateret 03. marts 2023 kl. 15:44

AALBORG: Den 31-årige Ricco Kwaku blev torsdag ved Retten i Aalborg idømt fire år og seks måneders ubetinget fængsel for handel med over et kilo kokain.

Sagen var en ren tilståelsessag for den 31-årige, der erkendte at have handlet med de hårde stoffer af to omgange sidste år, oplyser anklager Linda Vestergaard.

Første gang var i september, hvor han er dømt for at have videresolgt knap 300 gram kokain, og i december stod han så for at indkøbe og sælge et kilo kokain videre af flere omgange.

Sagen er en del af et større sagskompleks, hvor flere andre er sigtet for at have været en del af handlen med narkoen. 

De var også efterforskningen mod en af de andre personer - hvis sag tidligere er blevet afgjort - der førte politiet på sporet af den 31-årige, fortæller Linda Vestergaard.

Yderligere to personer, der har købt noget af narkoen, venter stadig på at få deres sag afgjort.

Den 31-årige valgte at modtage sin dom.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden