Narkohandel

35-årig nordjyde sigtet for besiddelse af mere end et halvt kilo amfetamin

Den 35-årige mand vil blive fremstillet i et grundlovsforhør ved Retten i Hjørring fredag morgen

Arkivfoto.

Opdateret kl. 15:49

En 35-årig mand blev torsdag morgen anholdt klokken 09.45 på en adresse i den sydlige del af Frederikshavn Kommune.

Han er sigtet for at være i besiddelse af 300 gram amfetamin på hans bopæl med henblik på videresalg.

Nordjyllands Politi besøgte også den pågældende 35-årige mand i starten af december.

Her fandt de yderligere 250 gram amfetamin. I alt er det altså mere end et halvt kilo amfetamin.

Den 35-årige mand vil blive fremstillet ved et grundlovsforhør klokken 9.30 fredag ved Retten i Hjørring med krav om fængsling.

- Vi kan på nuværende tidspunkt ikke sige noget om, hvordan manden forholder sig til sigtelsen eller hvilken mindre by, der er tale om, fortæller politikommissær i Frederikshavn, Peter Skovbak. 

Gå til relaterede emner

Forsiden