37-årig fængslet for at have kørt bil af vejen - 20-årig ligger i kunstigt koma
En 37-årig mand blev onsdag varetægtsfængslet i fire uger sigtet for at have kørt ind i en bil med vilje. En 20-årig mand i den påkørte bil blev lagt i kunstigt koma
Opdateret kl. 17:48
AALBORG: En 37-årig mand blev onsdag eftermiddag varetægtsfængslet i fire uger sigtet for med vilje at have kørt ind i en bil med fire unge mænd, hvoraf den ene blev lagt i kunstig koma efter ulykken.
Det oplyser anklager Kristina Frandsen til Nordjyske.
Den 37-årige sigtes for med vilje at påkøre bilen med de unge mænd kort efter midnat på Budumvej i Aalborg Øst, så føreren mistede herredømmet over bilen og først ramte et træ og til sidst endte i en have.
Grundlovsforhøret blev holdt for lukkede døre efter ønske fra anklageren.
- Det er med hensyn til den videre efterforskning. Der er stadig flere vidner, der mangler at blive afhørt, siger anklager Kristina Frandsen.
Den 37-årige mand kærede fængslingen og nægter sig skyldig.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.