Krimi

41-årig sigtet for vold mod ung mand under valgkampen

En ung mand blev 6. marts skubbet, mens han uddelte valgmateriale i København. En 41-årig mand er sigtet.


Opdateret kl. 12:22

Københavns Politi sigtede torsdag en 41-årig mand for vold mod en ung mand, der blev skubbet, mens han uddelte valgmateriale på Vesterbrogade i København.

Det oplyser Københavns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

Episoden fandt sted 6. marts om aftenen.

Den 41-årige blev anholdt og sigtet for vold. Han er blevet løsladt.

Politiet oplyser ikke alderen på den forurettede, eller hvilket parti den unge mand delte valgmateriale ud for.

Den 41-årige er ikke den første, der er blevet sigtet for vold i forbindelse med valgkampen.

I sidste weekend blev en kvinde sigtet for vold mod Alternativets kandidat Gitte Dreier Jacobsen efter et debatarrangement i Aarhus 19. februar.

Alternativet har oplyst, at kandidaten blev slået i maven og fik sin telefon slået ud af hånden.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden