Krimi

43-årig mand er død efter brand i rækkehus i Nyborg

Mand blev i første omgang reddet ud af brændende hus, men hans liv stod ikke til at redde.

Fyns Politi skal nu klarlægge omstændighederne ved en brand i et rækkehus i Møllerparken i Nyborg. (Arkivfoto).
Fyns Politi skal nu klarlægge omstændighederne ved en brand i et rækkehus i Møllerparken i Nyborg. (Arkivfoto). Robert Wengler/Ritzau Scanpix

Opdateret kl. 16:03

En 43-årig mand er afgået ved døden efter en brand i et rækkehus i Møllerparken i Nyborg.

Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update søndag eftermiddag.

Branden blev anmeldt søndag klokken 13.28.

Brandvæsenet var ifølge politiet hurtigt fremme og fik reddet den 43-årige mand ud fra det brændende hus.

Førstehjælp blev påbegyndt, men mandens liv stod ikke til at redde.

Politiet er nu i gang med at klarlægge de nærmere omstændigheder omkring branden.

Branden var ifølge Fyens Stiftstidende slukket ved 15.30-tiden, og der er ifølge mediet sket betydelig skade på rækkehuset.

Har man oplysninger i sagen, kan man kontakte politiet på telefon 1-1-4.

De pårørende til den afdøde mand er underrettet, oplyser politiet.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden