Politi

47-årig mand er i livsfare efter skyderi på Frederiksberg

Søndag eftermiddag er en mand blevet ramt af flere skud i København. Intet tyder på bandeopgør.

Person ramt af skud på Falkoner Allé på Frederiksberg
Person ramt af skud på Falkoner Allé på Frederiksberg Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

En 47-årig mand er søndag eftermiddag blevet ramt af skud på Falkoner Allé på Frederiksberg.

Det oplyser Københavns Politi.

- Vi får klokken 13.02 en anmeldelse om skyderi på Falkoner Allé. Det viser sig, at en person er ramt, siger politiets vagtchef Henrik Brix.

På Twitter oplyser politiet, at offeret er en 47-årig mand, som er blevet ramt af flere skud. Han er bragt til sygehuset og er i kritisk tilstand.

Ifølge politiet er der tilsyneladende ikke tale om et bandeopgør.

- Der er umiddelbart ingen relationer til bandemiljøet, og der efterforskes bredt, lyder det på Twitter.

Ifølge Ekstra Bladet skulle skyderiet have fundet sted i en bagelbutik.

I forbindelse med politiets efterforskning af skyderiet, er Falkoner Allé afspærret mellem Howitzvej og Nyelandsvej.

Københavns Politi vil meget gerne høre fra vidner som har set noget i forbindelse med skyderiet.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden