Krimi

49-årig mand er dræbt i ulykke med silo og løftekran ved Varde

En 49-årig mand har fredag mistet livet i forbindelse med en arbejdsulykke. Arbejdstilsynet er underrettet.

En mand på 49 år har mistet livet i en arbejdsulykke hos en virksomhed ved Varde. Ulykken er sket fredag. (Arkivfoto).
En mand på 49 år har mistet livet i en arbejdsulykke hos en virksomhed ved Varde. Ulykken er sket fredag. (Arkivfoto). Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

En 49-årig mand er fredag død i forbindelse med en arbejdsulykke på en virksomhed i Varde.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på det sociale medie X fredag aften.

Manden blev ifølge politiet klemt imellem en silo og en løftekran.

Den afdøde mands pårørende er underrettet.

Arbejdstilsynet er blevet tilkaldt og skal undersøge de nærmere omstændigheder ved ulykken.

Syd- og Sønderjyllands Politi skriver, at man ikke kan oplyse yderligere om ulykken.

Det fremgår ikke af politiets udmelding, hvornår og hvordan ulykken præcist er sket.

I 2024 fandt mindst 27 arbejdsrelaterede dødsulykker sted, fremgår det af en opgørelse fra Arbejdstilsynet.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden