seksualforbrydelse

49-årig sigtet for overgreb på steddatter gennem 13 år

En mand er fredag blevet fængslet i foreløbigt 27 dage. Han er blandt andet sigtet for voldtægt af steddatter.

En 49-årig mand er efter et grundlovsforhør i København fredag blevet fængslet, mistænkt for en lang række voldsomme seksuelle overgreb på sin steddatter. Det skriver Ekstra Bladet.

Gennem 13 år skal overgrebene have fundet sted. Det startede, da steddatteren var 10 eller 11 år, skriver mediet.

Hun skal ifølge sigtelsen både være blevet udsat for adskillige voldtægter og voldtægtsforsøg i perioden. Overgrebene skal blandt andet have fundet sted om natten, mens hun sov.

Derudover skal den 49-årige mand også have gjort brug af vold og trusler, mener politiet. Af den grund af han også sigtet for vold.

Manden er blevet fængslet i foreløbigt 27 dage, men nægter sig skyldig i anklagerne.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden