50-årig anholdt efter afbrydelse af åbningsdebat i Folketinget
Folketingets åbningsdebat blev torsdag afbrudt i kort tid, da en mand kom med tilråb i Folketingssalen.
En 50-årig mand er blevet anholdt, efter at Københavns Politi fik en anmeldelse om uorden ved Folketingets åbningsdebat.
Det oplyser Rasmus Nielsen, der er vagtchef i Københavns Politi.
Åbningsdebatten blev kortvarigt afbrudt af en tilhører, der råbte. Præcis, hvad der blev råbt, er uklart.
Ganske kort tid efter blev mødet genoptaget.
- Det er bragt til ophør, oplyser vagtchefen.
Anmeldelsen kom fra en af politiets betjente, der var til stede i Folketingssalen.
Manden er sigtet efter en paragraf i straffeloven, der omhandler forstyrrelse af en offentlig samling af Folketinget eller andre offentlige råd.
Dømmes man efter den paragraf, kan man straffes med bøde eller fængsel i op til to år.
Vagtchefen fra Københavns Politi oplyser, at sagen nu efterforskes.
Der skal afhøres vidner, og så skal politiets jurister vurdere sagen.
/ritzau/
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.