Krimi

50-årig mand mister livet i trafikulykke nær Brædstrup

Søndre Vissingvej er onsdag morgen spærret i begge retninger efter en ulykke, der har kostet en 50-årig livet.


Opdateret kl. 12:27

En 50-årig mand fra Vejle har mistet livet efter en ulykke på Søndre Vissingvej, der ligger nord for Brædstrup mellem Horsens og Silkeborg.

Det skriver Sydøstjyllands Politi på X onsdag morgen.

Hans pårørende er underrettet.

Vejen var spærret i begge retninger på grund af ulykken. Klokken 11.40 oplyser politiet, at afspærringen er ophævet.

Sydøstjyllands Politi fik anmeldelsen om ulykken klokken 05.26 onsdag morgen.

Nicolaj Rasmussen, der er politiinspektør i Sydøstjyllands Politi, oplyser til Horsens Folkeblad, at den 50-årige af uvisse årsager kørte over i den modsatte vejbane og kørte frontalt ind i en lastbil.

Som ved andre færdselsuheld med alvorlig tilskadekomst er en bilinspektør blevet tilkaldt.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden