55-årig mand dræbt i soloulykke nær Hvide Sande
Af ukendte årsager mistede en bilist natten til søndag herredømmet over sin bil. Han blev dræbt på stedet.
En 55-årig mand er natten til søndag afgået ved døden i en trafikulykke på Sønder Klitvej nær Årgab og Hvide Sande i Vestjylland.
Det oplyser vagtchef Midt- og Vestjyllands Politi Simon Skelkjær til Dagbladet Ringkøbing-Skjern.
Der er tale om en soloulykke, hvor manden kom kørende i en varebil. Han mistede af ukendte årsager herredømmet over bilen og kørte galt.
- Det er med en kraft, så han bliver dræbt på stedet, siger vagtchefen til avisen.
De pårørende er underrettet.
/ritzau/
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.