Politi

60-årig mand død i trafikulykke ved Randers

Det er ifølge Østjyllands Politi en ulykke mellem en bil og et arbejdsredskab, der kostede den 60-årige livet.


Opdateret kl. 17:21

En 60-årig mand er torsdag død i en trafikulykke ved Ringvej Syd syd for Randers. Det skriver Østjyllands Politi på Twitter.

Ifølge politiet skete ulykken mellem en bil og en arbejdsredskab - muligvis en traktor - der var ved at udføre noget arbejde.

- Der er tale om en form for arbejdsredskab - en traktor eller sådan noget - der kører og klipper kanter ved vejen. Og så kommer der en personbil og påkører det her køretøj.

- Omstændighederne for påkørslen kender vi ikke noget til, siger Østjylland Politis pressemedarbejder.

Sagen vil blive undersøgt nærmere af politiet og en bilinspektør, der skal prøve at klarlægge ulykken.

Manden, der var fører af arbejdsredskabet, blev behandlet ved ulykkesstedet og blev kørt til Skejby Sygehus, hvor han afgik ved døden.

De pårørende er underrettet.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden