Krimi

62-årig sosu-vikar er dømt for at voldtage asylansøger

Det koster en 62-årig mand to et halvt års fængsel, at han er blevet dømt for en voldtægt på et asylcenter.

Retten i Kolding har fredag dømt en 62-årig mand for en voldtægt af en asylansøger. Manden har under sagen nægtet sig skyldig. (Arkivfoto).
Retten i Kolding har fredag dømt en 62-årig mand for en voldtægt af en asylansøger. Manden har under sagen nægtet sig skyldig. (Arkivfoto). Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Opdateret kl. 13:07

En 62-årig mand er fredag blev dømt for en voldtægt af en kvindelig asylansøger på et asylcenter i Jelling.

Retten i Kolding har givet manden to et halvt års ubetinget fængsel, skriver Sydøstjyllands Politi på det sociale medie X.

Den dømte ankede straks dommen til frifindelse.

Ifølge Vejle Amts Folkeblad hedder manden Bijan Tubai Babazad, og han arbejdede som sosu-vikar på centeret.

Voldtægten fandt sted i efteråret 2023.

Avisen skriver, at manden i retten har nægtet sig skyldig. Han har ifølge Vejle Amts Folkeblad forklaret, at han grundet medicin lider af ufrivillig udløsning.

Om den pågældende dag forklarede manden, at han havde fået udløsning i en håndvask.

Avisen skriver, at manden mente, at kvinden efterfølgende måtte have set hans sæd og placeret det i sig selv.

Den forklaring blev tilsidesat af retten fredag ifølge Vejle Amts Folkeblad.

Retten besluttede, at den 62-årige mand skulle varetægtsfængsles efter dommen.

Den kendelse har han ifølge politiets opslag på X kæret til landsretten.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden