63-årig kvinde mister livet ved brand i Viby J
En kvinde har natten til onsdag mistet livet, da der udbrød brand i hendes lejlighed. Naboer opdagede branden.
En 63-årig kvinde mistede natten til onsdag livet i en brand i sin lejlighed i Viby J.
Det skriver Århus Stiftstidende, der har talt med Chris Mose, som er vagtchef ved Østjyllands Politi.
Der udbrød brand i kvindens lejlighed på anden sal omkring klokken 01.30. Det vides ikke, hvordan branden startede. Den spredte sig ikke til andre lejligheder i ejendommen.
- Det var en nabo, der anmeldte branden, og da vi kom op i lejligheden blev kvinden, som boede alene, erklæret død på stedet, siger vagtchefen.
Tidligt onsdag morgen var politiet stadig på stedet for at undersøge omstændighederne for branden nærmere.
Kvindens pårørende er underrettet.
/ritzau/
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.