Krimi

67-årig motorcyklist alvorligt tilskadekommen på Sydals

En mand endte af ukendte årsager på en mark i en soloulykke på Sydals. Forbipasserende ringede efter hjælp.

En 67-årig mand er kommet alvorligt til skade i en soloulykke på Sydals.

Det fortæller vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi Rikke Rosenberg.

- Han kører lige over i et T-kryds, rammer en grøftekant og ender på en mark, lyder det.

Ulykken fandt sted på Mommarkvej, og der var ingen vidner til episoden.

Derfor ved politiet endnu ikke, hvad der forårsagede ulykken.

- Han bliver fundet af en forbipasserende, der ringer efter hjælp, siger vagtchefen.

Manden er fløjet til sygehuset, og det vides endnu ikke, om han er uden for livsfare. Pårørende er underrettede.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden