68-årig kajakroer død i drukneulykke i Brabrand Sø
Ifølge politiet er der tale om en erfaren kajakroer, som onsdag aften er død i en drukneulykke.
En 68-årig mand fra Aarhus er onsdag aften afgået ved døden i en drukneulykke i Brabrand Sø.
Det skriver Østjyllands Politi på Twitter.
Der er tale om en erfaren kajakroer, og politiet tror, at manden har fået et ildebefindende, oplyser vagtchef hos Østjyllands Politi Chris Mose.
Politiet fik anmeldelsen klokken 20.50, og den 68-årige mand blev fundet af brandvæsnet klokken 21.49.
Han blev forsøgt genoplivet, men blev erklæret død, da han ankom til Skejby Sygehus, fortæller vagtchefen.
De pårørende er underrettet.
/ritzau/
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.