68-årig lokal motorcyklist er død efter ulykke nær Fredericia
I første omgang kom manden alvorligt til skade efter at være kørt op i en trailer, men han døde efterfølgende.
En motorcyklist har søndag mistet livet i en ulykke i byen Erritsø nær Fredericia.
Det oplyser Sydøstjyllands Politi til Ekstra Bladet.
Kort før middag var meldingen, at han kom alvorligt til skade efter at være kørt op i en trailer på en omfartsvej.
Ambulancefolk og politi var på stedet.
Omkring klokken 15.30 oplyste politiets vagtchef, at motorcyklisten, en 68-årig lokal mand fra Fredericia, var død.
Traileren holdt lovligt parkeret ved omfartsvejen, oplyser politiet til Ekstra Bladet. Den var ifølge Fredericia Dagblad fastspændt på en varevogn, der holdt parkeret.
Det er uvist, hvorfor manden kørte op i den.
De pårørende er underrettet.
/ritzau/
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.