Krimi

69-årig mand død i lejlighedsbrand i Rødby

Sent mandag aften rykkede beredskabet ud til en brand i Rødby. En 69-årig mands liv stod ikke til at redde.

En 69-årig mand mistede mandag aften livet i en brand i en lejlighed i Rødby.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i politikredsens døgnrapport.

Politiet fik meldingen om, at der var brand på Kongeleddet i Rødby klokken 23.50.

Da redningsberedskabet kom ind i lejligheden, fandt de en 69-årig mand, hvis liv ikke stod til at redde.

De øvrige beboere blev evakueret, og nogle få berørte blev tjekket for røgforgiftning, men ingen andre var kommet noget til.

Politiets teknikere skal nu undersøge brandstedet og fastlægge brandårsagen.

Ifølge politiet lader det foreløbig til at være en "ulykkelig hændelse", der ligger bag.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden