71-årig mand død i tragisk arbejdsulykke
Manden var ved at rense tag, da han pludselig faldt igennem
Opdateret 13. april 2022 kl. 08:38
OVERLADE: En 71-årig mand er tirsdag aften afgået ved døden, efter han faldt gennem taget på et maskinhus nær Overlade i Vesthimmerland.
Det fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi, Torben Larsen.
Manden var i gang med at rense taget, da han pludselig går gennem og falder fire meter ned.
- På taget er der nogle gennemsigtige tagplader, så der kan komme lys ind i maskinhuset. De er lidt tyndere end resten af taget, og det er en af dem, han kommer til at træde på, siger vagtchefen.
Politiet betragter det som en tragisk arbejdsulykke og har givet sagen videre til Arbejdstilsynet.
De pårørende er underrettet.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.