Politi

74-årig klemt ihjel under billift i Nordjylland

En arbejdsulykke ved Vrå har kostet en ældre mand livet. Hans pårørende er underrettet.

En 74-årig mand mistede fredag livet, da han kom i klemme under en billift.

Det oplyser Nordjyllands Politi.

Ulykken skete på en gård på Hjørringvej ved Vrå. Politiet fik anmeldelsen klokken 13.21.

- Da vi når frem, bliver manden erklæret død på stedet af en læge, fortæller politiets vagtchef Mads Hessellund.

Han kan ikke sige noget om, hvordan eller hvorfor ulykken skete.

- Da der er tale om en arbejdsulykke, blev Arbejdstilsynet tilkaldt for at undersøge, hvad der er sket, så vi afventer deres rapport, forklarer vagtchefen.

De pårørende til den 74-årige er underrettet.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden