82-årig kvinde er kommet alvorligt til skade i trafikulykke
En helikopter har fløjet en ældre kvinde til behandling på hospitalet efter en alvorlig ulykke ved Skive.
En 82-årig kvinde er kommet alvorligt til skade i en trafikulykke på Glyngørevej ved Skive.
- Bilen er forulykket af ukendte årsager, siger vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Jeppe Holgersen.
Politiet fik anmeldelsen klokken 11.24. Anmelderen havde set kvindens bil rulle rundt.
Efterfølgende har en helikopter fløjet kvinden til behandling på Aarhus Universitetshospital.
Politiet er mandag eftermiddag på ulykkesstedet, som skal undersøges af en bilinspektør.
Det er kutyme efter trafikulykker med alvorlig tilskadekomst. Bilinspektøren kan være med til at klarlægge de nærmere omstændigheder ved ulykken.
Kvindens pårørende er underrettet.
/ritzau/
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.