84-årig ville redde sin bil fra brand: Kørt på sygehuset
Nordjyllands Beredskab var tirsdag eftermiddag ude til en brand i Strandby ved Farsø
Opdateret 13. april 2022 kl. 14:40
FARSØ: En 84-årig mand blev kørt til sygehuset, efter hans garage tirsdag eftermiddag gik i brand. Ifølge politiet forsøgte manden at trodse ilden for at redde en bil, der stod i garagen. Det resulterede i en slemmere forbrænding.
Garagen var en del af et sammenbygget udhus, der blandt andet også indeholder et stuehus.
En af de første på stedet var indsatsleder fra Nordjyllands Beredskab Klavs Bojsen.
- Det var rimelig overtændt, da vi ankom til stedet. Selve konstruktionen står stadigvæk, men det er meget brandskadet, siger indsatslederen.
Først frygtede indsatslederen, at branden ville sprede sig til resten af huset, der er af ældre dato. Men på grund af en målrettet indsats, blev branden begrænset til garagen.
- Det var lige efter bogen, og det er vi selvfølgelig glade for, siger Klavs Bojsen.
Det er endnu ukendt, hvordan branden er opstået.
Efter ejeren blev kørt på sygehuset med forbrændinger, var Nordjyllands Beredskabs opgave at efterslukke, så de sikrede sig, at ilden ikke blussede op igen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.