85-årig bilist er omkommet i trafikulykke med lastbil

En personbil og en lastbil kørte tirsdag sammen på Sjælsmark i Hørsholm. En 85-årig mand døde i ulykken.

Af uvisse årsager kom en personbil tirsdag formiddag over i den modkørende vognbane, da den kørte på Sjælsmarkvej i Hørsholm.

I den modsatte retning kom en lastbil kørende, og de to køretøjer bragede sammen.

Ulykken skete klokken 09.41, og en 85-årig mand har mistet livet. Det oplyser Nordsjællands Politi på Twitter.

Tidligere på tirsdag morgen oplyste politikredsens vagtchef i et tweet, at en personbil og en lastbil var involveret i ulykken. På det tidspunkt var der ingen oplysninger om døde, men det blev beskrevet, at der var "alvorlig personskade".

Lastbilen og personbilen kørte sammen på Sjælsmarkvej, og vejen blev spærret mellem Kettingevej og Stumpedyssevej, mens politi og redningsfolk arbejdede på stedet.

Den 85-årige mand sad bag rattet i bilen. Hans pårørende er underrettet.

Ingen andre kom til skade i ulykken.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.