Krimi

88-årig kvinde blev kørt ned af minibus i lyskryds

Københavns Politi vil af hensyn til sagens parter ikke oplyse, om der er sigtede i sag om påkørt kvinde.

Københavns Politi rykkede tirsdag ud til en alvorlig ulykke på Østerbro i København. (Arkivfoto).
Københavns Politi rykkede tirsdag ud til en alvorlig ulykke på Østerbro i København. (Arkivfoto). Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Opdateret kl. 10:23

En 88-årig kvinde er stadig i kritisk tilstand efter en ulykke på Østerbro i København tirsdag.

Det oplyser Københavns Politis presseafdeling onsdag formiddag.

Politiet vil ikke oplyse, om kvindens tilstand er forværret det seneste døgn.

Kvinden blev påkørt af en minibus i en højresvingsulykke, der skete i krydset mellem Østerbrogade og Jagtvej/Strandboulevarden.

- Der er et lyskryds, hvor en part svinger til højre og påkører kvinden, sagde vagtchef Michael Andersen tirsdag.

Kvinden var på gåben, tilføjede han.

Københavns Politi afviser at svare på, om der er sigtede i sagen.

Politiet vil heller ikke sige, om der var passagerer i den minibus, der påkørte den 88-årige kvinde.

Men politiet oplyser, at ingen ud over kvinden kom til skade.

Kvindens pårørende er underrettet, oplyste vagtchef i København Politi Michael Andersen tirsdag.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden